Sidder i mit kroniske stadie af forelskelse og fortabelse og ved ikke længere noget om noget, men føler sig dog nærmest lykkelig. Jeg husker ikke længere helt i hvem jeg er forelsket, men jeg mærker dog at der er forår i luften og så skal alt jo nok gå. Med foråret kommer altid denne brændende forelskelse. Tusinde piger fylder mit hoved... suk... så har bestemt mig for at være ligeglad i to sekunder og bare nyde at høre Andy McKee.
Utroligt hvad der sker når man hører god musik. Så sent som igår fik man et kys af en fordums flamme. Det føltes rart selvom flammen for længst er død og borte og mange har været igennem mine tanker siden da.
Nu har jeg så længe været væk i en så længe, at det efterhånden er ved at være brud på en del vaner måske ikke længere at være forelsket i hende. Om der er tale om følelser der overlapper hinanden, ved jeg ikke. Jeg ved blot at jeg er forvirret, men glad.
Hvis der er nogen der har lyst til et kram, så er jeg så er jeg klar. Bliver totalt kramme-agtig af den slags tanker, så kram mig og kys mig... ja sådan har jeg det... så shut up and do it... (medmindre du er en mand :P)
