Akse

Skrevet til sangen "Drown in ashes". Fiktiv

Asken er sort. Sort som selveste døden. Jeg mindes hendes hvide hår. Hendes lange lyse lokker. Duften af hendes lyse hår var som sød, sød opium for min smertende krop. Savner hende og vil have hende tilbage men hun er ikke iblandt os længere.

Aske, aske, aske. Mit savn overgår langt mit had. Hendes lyse hård var lyset i mit liv. Synet af hendes lyse hår var som lys for enden af en lang, lang kvælende tunnel. Hvor jeg dog savner. Savner det lyse hår.

Hun er ikke mere.

Døende gud

mens teksten læses kunne man passende høre sangen "Dying god coming into human flesh", med bandet Celtic frost, da teksten er skrevet til sangen. Den er ikke baseret på virkelige hændelser, ren opdigtning.

Et vindue. En gade udenfor. Regnen falder tungt og får den mørke asfalt til at skinne. Genskindet af gadelampernes lys ligger sig som et spøgelse over gade. Kom til mig hvisker den. Kom til mig. Kom til mig. Jeg vil have dig, siger den. Jeg kigger på den og smiler ved mig selv et vemodigt smil. Jeg prøver at glemme alt det der var engang og som aldrig igen skal være, men kan ikke. Gadens spøgelse minder mig om det. Får det hele til at komme tilbage. Hendes blod over det hele. Hendes ansigt stivnet i en grimasse af smerte. Hendes øjne røde og opsvulmede af gråd. Jeg savner hende men fortryder intet.

Således er livet er flygtigt som de regntunge skyer. Flyvsk som bladende der leger sagte i vinden.

Nobody 'cept you

Hvem der bare var den, der var ublu, den der turde, den der kunne se det rigtige tidspunkt. Jeg har længe givet tidspunktet skylden. Jeg mente ikke det var nu du skulle tænke på det. Jeg mente ikke det var fair, at stille dig overfor det valg, mens du havde mere end nok, at tænke på.

At udskyde er nemmere end, at gøre noget ved det. Frygten for at blive afvist er værre end uvisheden, men håbet om lykkelig forløsning burde være motivation nok. Håb er og bliver dog håb. Lige nu finder jeg dog tryghed i min manglende handling. Desværre er man intet gemmen sine intentioner, men kun gemmen sine handlinger.

Er træt af mine æstetiske tendenser. Er træt af min egen ligegyldighed og tilfældighed. Jeg fortryder ingen person jeg har været sammen, fortryder til tider min tankeløshed. Det er hundrede år siden jeg første gang følte at jeg forrådte mig selv ved, at være sammen med en anden. Jeg har mange, at undskylde til.

Men nok snak om mig, tilbage til dig! Bob Dylan har skrevet en god sang, som nok beskriver min nuværende stemning meget godt. Hvem der bare kunne skrive noget der gjorde dig fyldest. (har dog kun hørt 16 Horsepowers version af sangen)

There's nothing 'round here I believe in
'Cept you, yeah you
And there's nothing to me that's sacred
'Cept you, yeah you

You're the one that reaches me
You're the one that I admire
Every time we meet together
My soul feels like it's on fire
Nothing matters to me
And there's nothing I desire
'Cept you, yeah you

Nothing 'round here I care to try for
'Cept you, yeah you
Got nothing left to live or die for
'Cept you, yeah you

There's a hymn I used to hear
In the churches all the time
Make me feel so good inside
So peaceful, so sublime
And there's nothing to remind me of that
Old familiar chime
'Cept you, uh huh you

Used to play in the cemetery
Dance and sing and run when I was a child
Never seemed strange
But now I just pass mournfully by
That place where the bones of life are piled
I know somethin' has changed
I'm a stranger here and no one sees me
'Cept you, yeah you

Nothing much matters or seems to please me
'Cept you, yeah you
Nothing hypnotizes me
Or holds me in a spell
Everything runs by me
Just like water from a well
Everybody wants my attention
Ev'rybody's got something to sell
'Cept you, yeah you

Tror meget godt den beskriver følelsen af, at intet der før betød noget, nu betyder noget, i forhold til dig. Det er utroligt, hvor rammende den er.

Jeg virker nu forhåbentlig ikke, som den syge obsesser, men jeg er bare forfærdeligt forelsket. Håber engang jeg får taget mig sammen...