lørdag den 2. januar 2010

Dødsangst

Frygter fostret mon sin fødsel,
Skræmmende ny og uundgåelig?
Men fødsel er jo start på liv,
er frygten så forståelig?

Den stille væren i det varme vand
er blot et skridt på vejen,
men gør det den mon mindre sand?

Skal man frygte fødsel i smerte og blod?
Eller er det blot ofret for lykke?
Er livet så det endeligt gode?
Eller det af vejen blot et stykke?

Barn ser moders smil og glæde
det er den første lykke
lagt i krybben svøbt i klæde

Livet fik vi af ham forærende
Gud den allestedsnærværende
Men livet er kun kort
og Han er altfortærende

Barn ser moders lig og død
det er den første død
bliver voksen i en verden af blodigt kød

Barnet døde og der blev en mand
Døden frygtes nok af alle
varsomt tager han hvert et skridt
han ved at selv den stærkeste skal falde

Går gennem livet fuldt af frygt
der skal altid passes på
vid dig aldrig sikker, i en verden så forrykt

Gennem livet som foster i sin moder
tryghed i en boble af angst
Verden er ond og tilfældig
Egen frygt skræmmer væk hver en fangst

Livet river væk alt hvad man kender
Intet kan beholdes, alle dør,
familie såvel som venner

En dag må man indse at livet er ondt
og døden ikke er at frygte
man må tage den viden og holde den op
bruge den, som sin lygte

Hvis man skal finde vej
i det uendelige mørke
man har skabt om sig

Nu kan du endelig gøre dig fri
hvis du har kræfter til lyset at bære
ingen kan stoppe dig, på nær dig
selvom lyset i starten vil skære

Blindhed er nemt, klarsyn hårdt
Når porten til frihed står på klem
kigger de fleste desværre bort

Grib dette lys og gør dig fri
gør gud og skæbnen til grin
lav dit eget mål og med
så kan der skabes en verden så fin

Frygt for døden er foragt for livet
Når intet verdsligt kan nydes
Når dette vides, så bliver vi stærke
og alle illusioner brydes

så indses da at gud er død
der er intet helvede at frygte
da har aldrig vinen smagt så sød

Når døden ikke længere frygtes
Frygtes ej heller livet
For hvem ved hvad der sker der efter
Intet kan længere tages for givet

Læn dig ikke tilbage, vær ikke ødsel
dette er stadig ingen leg
du har fået et nyt liv, dette er en ny fødsel

Skab dig en væren, et mål, et liv
som du helt og holden kan bære
ret dig op og bær det stolt
gør dig og dit mål nu ære

Aldrig igen skal du tage del
i verdens elendighed
Du er nu hel

Frygt ej døden
frygt ej livet
disse ord er nu en gave
du dig selv har givet

Porno

Det er gået op for mig, at jeg er faldet i. Bruger blogging til at tilsvine verden med sit ligegyldige følelsesliv, som alle andre bloggere. Jeg vil opnår afhængighed og blive prætentiøs og ukultiveret, som alle andre.

Lorte fucking skodlort.

Hvis hun bare ville danse

Sad med min lille søde fine bedårende niece på 4 måneder og sang tilfældige børnesange med hende fra CD'en tusindvis af is. Hun er nok den smukkeste baby i verden.

En af sangene hed "Hvis bare hun ville danse". Jeg tager mig selv i at komme til at tænke på en pigge, da jeg hørte den sang. Det er jo forfærdeligt, at den slags forelskelse bare skal forstyrre en hele tiden.

Det er så tilpas plat, at jeg måtte dele det med verden.

ingen af billederne passer; jeg har ingen grå hættetrøje og hun har ikke bøjle og ja... fuck det... det er plat og jeg er forelsket... okay?

Hættetrøjen den er grå
Hun har lige fået bøjle på
Solen skinner, når det regner
Og jeg ser på hendes fregner

Men hun ser den anden vej
Griner højt med karl og kaj
Det er storebrorens venner
Nogen vi andre ikke kender

Hvis hun bare kunne se mig
Ku' jeg også være sjov og småsej
Jeg er ikke til at standse
Hvis hun bare ville danse

Nu er festen snart forbi
Hun er den, jeg allerbedst kan li'
Men hva pokker skal jeg gøre
Når jeg ik' engang kan spørge

Hvis hun bare kunne se mig
Ku' jeg også være sjov og småsej
Jeg er ikke til at standse
Hvis hun bare ville danse

Jeg snakker lidt med hendes mor
Leger med hendes lillebror
Bærer pizzaæsker ud
Ønsker ved et stjerneskud

Hvis hun bare kunne se mig
Ku' jeg også være sjov og småsej
Jeg er ikke til at standse
Hvis hun bare ville danse