Hvorfor skulle jeg ikke tale sandt?

Om min pligt til ærlighed, som et lille svar på din blog, opstillet som wannabe etisk tekst.

Jeg mener kun at venskab forpligter til én ting, nemlig ærlighed. Jeg er ikke forpligtet til at ønske dig at have det bedre, jeg er ikke forpligtet til at ønske at du skal være glad, men jeg er forpligtet til at være ærlig overfor dig. Denne pligt prøver jeg så at opfylde. Jeg kan med hudløs ærlighed sige til dig, at jeg ønsker dig god bedring, at jeg synes du er sød og at jeg godt kan lide det selvskab. Når min venskabelige pligt er ærlighed, så bliver det min pligt at sige dig disse ting.

Venskab bygger på tillid og tillid bygger på ærlighed.

Derfor er det ikke helt ukorrekt at jeg siger disse ting til dig fordi jeg føler mig forpligtet til det, da jeg er forpligtet til ærlighed.

Denne ærlighed er at fortælle dig sandheden, men jeg bruger den også til ikke, at lægge skjul på mine meninger overfor en som Leth. Jeg har engang anset ham for ven og er derfor forpligtet til en hvis grad overfor ham. Det eneste jeg er forpligtet til overfor mine venner, er at være ærlig over for dem.