Hvem der bare havde gud

Vi må idag anerkende, at livet er meningsløst og at vi i os selv er ubetydelige. "Gud er død" sagde Nietzche, og med de ord indledte han et nyt kapitel af historien. Vi havde altid haft gud og med ham en grund til at leve. Vi skulle følge hans og opnå frelse.

Dengang var at bedre. Der var en mål med livet og kun én rigtig måde at gøre tingene på. Hvem der bare ikke behøvedes at tænke.

Hitler gav folk muligheden for at blive fri for, at tænke. Det gjorde ham populær blandt masserne. Sovjetunionen havde sammen fantastiske kvalitet. Tankeløshed. Men nu er både det 3. rige og moderlandet faldet og sandheden kom frem, illusionerne blev brudt.

"Gud er død" handler jo heller ikke om guds fysiske død, men om bruddet med illusionerne. Bliver idag tvunget til at bryde med illusionerne og konstant bliver vi kastet ud i eksistentielle spørgsmål. Hvis vi havde een bog at kigge i eller een mand at spørge til råds ville det hele være nemmere og bedre.

Vi har idag friheden! Vi er fordømt til frihed! Med frihed følger der et ansvar, men tager vi det på os? Svaret er desværre nej. Demokratiet giver os frihed til selvbestemmelse, men kun ansvar inden for den lov der er skrevet i nogle bestemte menneskers interesse. Har vi den fornødne viden og indsigt til at sætte krydset rigtigt? Svaret må altid være nej... vi ved intet om noget, da alt er blevet for komplekst.

Vi er nødsagede til, at acceptere at livet er absurd og at vi ingen indflydelse har. Vi er ligeledes nødsagede til at fortvivles og så synke ned i den fortvivlelse. Dybt, dybt ned. Når vi er der nede må vi pine os selv med vores betydningsløshed. "DU ER INTET! JEG ER INTET! VI BETYDER INGENTING!". Råb det! Forstå det! Fat det og få det helt helt helt ind under huden. Først når du ikke længere bare tror det, men ved at du intet betyder, kan du arbejde med absurditeten, som grundvilkår. Vi skal vide det og komme levende ud på den anden side.

Når vi ved at vi intet er værd kan vi opnå ydmyghed. Ydmyghed overfor andre og overfor resten af verden. Fald dog ikke tilbage på de gamle illusioner, for da vil alt være spildt. Skab dig ikke nye illusioner, for så vil alt hvad du har været igennem være spildt tid. Gør dig fri og opnå den vigtigste af alle evner "Proportionssansen". Først når du er frigjort fra illusionerne kan du måle og forstå tings sande proportioner.

Den evne giver dig mulighed for, at vide hvilke kampe der er værd at tage og hvilke der ikke er. Endnu vigtigere giver det i yderste konsekvens evnen til at vide hvad man skal gøre og hvordan man skal gribe den store, absurde, rodløse verden an.

Held og lykke med fortvivlelsen.