Tanker om intet

Puha... lige nu er det sku ikke så sjovt at være mig. Det som jeg så længe havde troet var rigtigt er nu begyndt at virke mindre rigtigt. Er skridtet fra mine gamle tanker og forestillinger til den rigtige virkelighed så lang? Hmm... pige

Vel spurgt. Eller ikke... Jamen hvis ikke dig hvem så?

Igen vævende as shit. Kan ikke finde ud af det lige nu.

Bliver nødt til at være nedern og tyge til det fantastiske middel, nemlig citering af Kierkegaard. Dette fine uddrag fra "Diapsalmata" beskriver meget godt mit uudtømmelige livsmod:

"Gift Dig, Du vil fortryde det; gift Dig ikke, Du vil ogsaa fortryde det; gift Dig eller gift Dig ikke, Du vil fortryde begge Dele; enten Du gifter Dig, eller Du ikke gifter Dig, Du fortryder begge Dele. Lee ad Verdens Daarskaber, Du vil fortryde det; græd over dem, Du vil ogsaa fortryde det; lee ad Verdens Daarskaber eller græd over dem, Du vil fortryde begge Dele; enten Du leer ad Verdens Daarskaber, eller Du græder over dem, Du fortryder begge Dele. Troe en Pige, Du vil fortryde det; troe hende ikke, Du vil ogsaa fortryde det; troe en Pige eller troe hende ikke, Du vil fortryde begge Dele; enten Du troer en Pige eller Du ikke troer hende, Du vil fortryde begge Dele. Hæng Dig, Du vil fortryde det; hæng Dig ikke, Du vil ogsaa fortryde det; hæng Dig eller hæng Dig ikke, Du vil fortryde begge Dele; enten Du hænger Dig, eller Du ikke hænger Dig, Du vil fortryde begge Dele. Dette, mine Herrer, er Indbegrebet af al Leve-Viisdom"

Ja jeg spreder min galde, men fuck af... Arg arg arg... hmm...

Du er sød, men jeg er en nar. Du er smuk, men jeg er blot ikke værdig. Nu bliver jeg sentimental. Fuck sentimentalitet. Hader det. Bestemte mig for at skrive, så jeg ikke ville gå hen og blive øksemorder pga. min eget dumhed og latterlige svaghed.

Igen vil jeg, grundet min egen inkompetence citere Kierkegaard. Her er emnet sentimentalitet. Ad...

"Lax er i og for sig en meget delicat Spise; men naar man faaer for meget deraf, er det skadeligt for Helbreden, da det er rørig Mad. Da der derfor engang i Hamburg blev fanget en stor Mængde Lax, befalede Politiet, at enhver Husbonde kun maatte give sine Tjenestefolk Lax eengang om Ugen. Det var at ønske, at der maatte udkomme en lignende Politiplakat angaaende Sentimentalitet."

Aldrig mere noget. Blah Blah blah... frustration...

Jeg savner sku ham Yonatan der havde styr på det shit, men han er long gone. Aldrig mere piger. Men der er så mange og de er så søde! Døøøø...

Gider ikke mere tænke - Aldrig mere tænke.

Hvis jeg kommer meget længere ud begynder jeg på aforismeskrivning og kommer jeg helt langt ud bliver det Haiku digte. Så be ware!!!!