lørdag den 21. august 2010

Illiusionsløshed

Stikord:
DADA:betyderingentingforos
når det så er sagt
er jeg en endeløs tumlen af intet
rod
Brudte illusioner, hvis brud var uundgåeligt
og foregik nogenlunde som forventet
tautologier er altid objektive sandheder
udsat på hjertens bjerge
Dig dig
dig dig
er intet andet end akkusativ af du
men du er alt andet en objekt for andet end min kærlighed
jeg takker 70'erne for frigørelse
vi er venner
og forhåbentlig mere
kærlighed er noget andet for mig end for andre
venskab er et begreb i den reneste strukturalistiske forstand
fuck det shit og lad os flyve
bare væk
"menneskene er dog urimelige, de bruge ikke hvad de har, men fordrer det de ikke har" -Søren Kierkegaard
Forvirret, træt, tom, men grænsende til lykkelig
Gift dig, gift dig ikke. Om du gifter dig eller ikke gifter dig.... blah blah blah

Tanketorsk

mandag den 5. april 2010

Tilintetgjort

Etymologi: At tilintetgøre, at gøre noget til intet.

Tilintetgjort er sådan jeg føler mig lige nu. Aldrig har jeg, især blandt venner, være af så ringe betydning før, aldrig. Dette gælder dog kun en specifik oplevelse. Men fuck!

En voksen snak og det er ovre.

søndag den 7. marts 2010

God musik og kronisk forelskelse

Sidder i mit kroniske stadie af forelskelse og fortabelse og ved ikke længere noget om noget, men føler sig dog nærmest lykkelig. Jeg husker ikke længere helt i hvem jeg er forelsket, men jeg mærker dog at der er forår i luften og så skal alt jo nok gå. Med foråret kommer altid denne brændende forelskelse. Tusinde piger fylder mit hoved... suk... så har bestemt mig for at være ligeglad i to sekunder og bare nyde at høre Andy McKee.

Utroligt hvad der sker når man hører god musik. Så sent som igår fik man et kys af en fordums flamme. Det føltes rart selvom flammen for længst er død og borte og mange har været igennem mine tanker siden da.

Nu har jeg så længe været væk i en så længe, at det efterhånden er ved at være brud på en del vaner måske ikke længere at være forelsket i hende. Om der er tale om følelser der overlapper hinanden, ved jeg ikke. Jeg ved blot at jeg er forvirret, men glad.

Hvis der er nogen der har lyst til et kram, så er jeg så er jeg klar. Bliver totalt kramme-agtig af den slags tanker, så kram mig og kys mig... ja sådan har jeg det... så shut up and do it... (medmindre du er en mand :P)



mandag den 22. februar 2010

Så, nu kom døden en tand for tæt på

Nu er den perfekte tid til selvbebrejdelser. Jeg ville ønske jeg kunne give Tirzah et kram og lytte til hende, eller lytte ordenligt til Louise og ikke bare nøjes med at give Anne og Ida et venskabeligt og opmuntrende klap på skulderen. Når nogen i øjeblikket nævner døden, spænder alle muskler i min krop og jeg kan ikke fokusere på det. Der er for mange omkring mig der er døde og døden har været for tæt på for mange gange inden for den sidste måneds tid til, at jeg kan andet end at synke hen ved tanken om enden.

Det berørte mig utroligt meget, da Kenni døde. Jeg kendte ham ikke godt, men han var en bekendt af mig og en god ven af to-tre af mine nærmeste. Derfor rør det mig meget lige nu. Jeg tog dog ikke med til det samtale tilbud der var på skolen idag til hjælp for hans venner. jeg ville ikke have været dér for Kenni og jeg ville blot have taget den tid som hans nærmeste havde brug for. Det der gør at jeg lige nu har det enormt skidt er en masse ting udenom. Et par af mine nærmeste veninder har det enormt skidt over hvad der er sket og det er ubærligt for mig, ikke at kunne hjælpe dem. Det andet s0m Kennis død for været for mig, var endnu engang hvor døden er kommet meget tæt på.

For omkring en måned siden døde en af Magic spillerne i Avalon i et trafikuheld, ligesom Morten Hedegård gjorde for længere tid siden. Samme dag som dødsfaldet i Avalon får jeg en opringning fra min mor om at min mormors søster, en kvinde, der på en lidt speciel måde var kommet til at få sin helt egen plads i mit hjerte. Hun havde betydet meget for mange mennesker, som jeg holder så ufatteligt meget af. Hun døde af lungekræft, som havde tærret på hende umådeligt længe. Det var godt men skidt at hun døde. Men forfærdeligt for mange, inklusivt mig!

Så får jeg en opringning for en/to uger siden af min søster, min elskede søster, som jeg savner rigtig meget. Hun lyder alvorlig og siger at hun nok hellere må sige det næste der skal siges på engelsk, da hun skal være sikker på at jeg forstår det hele. Min søster bor i sverige, og hendes mor er svensk, og sammen med mig snakker hun mest noget halv-dansk, men når vi skal snakke om alvorlige ting bliver det på engelsk. Hun fortæller mig at Ammi, som har været kibutz-far for min far og mine to tanter, dvs. at han er som en bedstefar for mig, har fået en blodprop og ligger på hospitalet. Man ved at han ikke er død og nok ikke længere døende, men på det tidspunkt kunne man ikke få kontakt med ham. Hun vidste kun at han havde bevæget sine ben og at han nok ikke ville dø, da han var i gode hænder. Men om han kommer til at kommunikere igen er uvist.

Så er man i klubben nogle dage efter og er glad fordi ens dejlige Beate er kommet til byen. Desværre ringer en af hendes venner og fortæller at deres fælles ven er død i en skiulykke. Jeg stod og kunne ikke gøre andet end at give et kram. Jeg kunne ikke snakke med hende om det, selvom der ikke var noget i verden jeg hellere ville. Jeg kunne intet gøre for at trøste. Igen var døden bare kommet lidt for tæt på.

Så sidder man og skriver med Louise. Desværre er filmhygge blevet aflyst. Jeg får at vide hvorfor folk ikke har kunne komme og jeg har det selv ikke for godt, er vist forkølet. Hun fortæller også der om Kennis død og det ramler lidt sammen i mit hoved. Kenni? Der kunne umuligt være den glade dreng, som jeg aldrig har set andet end smilende på gange, som jeg har grinet med ved C-bordet et par gange, som havde sin specielle måde at sige "Tirzaaaah" på og som Anne og jeg havde snakket med, da vi iført superhelte kostumer havde delt anti-EU materiale ud. Det kunne ikke passe. Alt det.

Lidt senere går jeg ud til min mor og hendes kusine der sidder og hygger sig i køkkenet. Min mor fortæller mig der, at min mormor er blevet indlagt med en blodprop. Det er anden gang indenfor omkring 2 år. Jeg blev virkelig bange, hun er jo snart 70, så hun er ved at blive gammel. Det er først inden for de sidste 3-4 år hun er blevet gammel. Jeg kan ikke arbejde med tanken om at hun måske engang skal dø. Den dame står mit hjerte mere nært end mange andre. Min dejlige handy-bedste, som er bedre med en skruetrækker en de fleste handymænd, min bedstemor, der altid har lagt hus og mad til juleaften og påskefrokoster (2 jul eksklusivt), men ikke mindst den fantastiske bedstemor, der altid har været der når mor og jeg har haft brug for det (hvilket har været tit). Meget har familien Ungermann været igennem, men klaret det, det har vi sku altid!

Nu er der præcis en uge til 16-års dagen for min fars dødsdag. Det er 16-år siden han begik selvmord i huset på sindinghedevej i Kragelund, det gipper stadig i mig når jeg går forbi det hus. Forskellen på ham og disse andre er at jeg kun husker ham svagt og at han er meget langt tilbage i tiden. Jeg var to da han døde, to år og en uge og få timer for at være helt præcis. Det har dog ikke gjort det nemmere for os. Men lade det blive det der markerer en tilbagegang for døden og en fremgang for livet. Ikke mere død til mig lige foreløbigt.

Mit mål må være at kunne have styrker til at give en hånd til alle dem der lige nu har brug for mig...

Kærlighed fra ham den langhårede

søndag den 14. februar 2010

tomt i mit hovede, rart i kroppen

Jeg er, tro det eller lad være, begyndt at træne. Ja... blev medlem af city motion idag og trænede i to timer og imorgen kl 9 skal jeg der op og træne igen. Det bliver top nice. Jeg har nemlig bestemt mig for at jeg skal være klar til at gå i bar mave til sommer, eller i hvert fald bekæmpe den begyndende delle jeg har.. lorte mave!

Men ja... det er godt for krop og sjæl at arbejde lidt med sin krop.. det er sku rart. Håber lidt på at ende med at blive pæn engang. Det er rart at få pulsen op! Men ja... jeg burde nok ikke lade det blive en vane, eller?

hmm... grunden til, at jeg er tom i hovedet er, at der er småting jeg ikke kan finde ud af. hmm... Det gør mig dog mega ultra glad at Louise og jeg er på god fod med hinanden igen. Det er for træls at skulle være uvenner med et så behageligt menneske. Noget andet der gør mig glad er, at jeg var til SUF fest igår og det var mega hyggeligt!

Men jeg kan ikke finde ud af om jeg burde kigge mig om efter den der kærlighed, om den er dér lige foran mig eller om jeg burde ligge alt den slags heeelt hen på en anden hylde i et stykke tid. Jeg burde i hvert fald nok gøre et eller andet om... søde ven...

Imedens vil jeg i klaverets toner svimle hen... sukke suk


torsdag den 11. februar 2010

Ond og forkølet

Jeg bliver ond når jeg er forkølet. Hader mig selv når jeg er forkølet. Jeg hader dig når jeg er forkølet!

Kan ikke klare folk der moraliserer. Flere og flere gør det! SÅ HOLD DOG OP! Hader hader folk der konstant skal formane og instruere enten med et arrogant tonefald eller med nedladende ordre. Stop det! Gider ikke høre på det.

Sorry overreagerede idag, men det gjorde mig vred at du skrev sådan til mig. Jeg er et retrospektivt svin, men det rør mig egentlig ikke. Er træt af den måde din tone har været længe og den måde andres tone generelt har været på. Min retorik var, som nu, kun en lille bitte overdrivelse, så derfor var mit "sorry" oprigtigt nok, men stadig... tag en slapper!

Fuck og død... føler mig som et svin, men synes det er iorden at sige fra...den slags arrogance er den vildeste respektløshed.

Nu glæder jeg mig bare til at rase ud til koncerten imorgen.
*brøøøøøøøøøøøøøøl*

torsdag den 4. februar 2010

Hvorfor skulle jeg ikke tale sandt?

Om min pligt til ærlighed, som et lille svar på din blog, opstillet som wannabe etisk tekst.

Jeg mener kun at venskab forpligter til én ting, nemlig ærlighed. Jeg er ikke forpligtet til at ønske dig at have det bedre, jeg er ikke forpligtet til at ønske at du skal være glad, men jeg er forpligtet til at være ærlig overfor dig. Denne pligt prøver jeg så at opfylde. Jeg kan med hudløs ærlighed sige til dig, at jeg ønsker dig god bedring, at jeg synes du er sød og at jeg godt kan lide det selvskab. Når min venskabelige pligt er ærlighed, så bliver det min pligt at sige dig disse ting.

Venskab bygger på tillid og tillid bygger på ærlighed.

Derfor er det ikke helt ukorrekt at jeg siger disse ting til dig fordi jeg føler mig forpligtet til det, da jeg er forpligtet til ærlighed.

Denne ærlighed er at fortælle dig sandheden, men jeg bruger den også til ikke, at lægge skjul på mine meninger overfor en som Leth. Jeg har engang anset ham for ven og er derfor forpligtet til en hvis grad overfor ham. Det eneste jeg er forpligtet til overfor mine venner, er at være ærlig over for dem.

mandag den 1. februar 2010

jeg har to hænder og ballast så tung

Jeg har to hænder, men de er uden mål og med.

Jeg hungrer efter endelig komme ud med alt hvad jeg har. Jeg har alt, i hvert fald i vilje. Jeg har alt, men kan intet gøre. Hvorfor er det hele så langt væk, hvorfor?

At række ud. At gribe efter. At ønske sig noget, som måske brænder.

Håber ikke jeg har gjort dig bange, ked af det eller vred.

Lortetanker. Jeg ønsker ligeså, at gemme mig under dynen. Jeg er da flere gange løbet væk. Har flere gange gemt mig dybere en det måske er muligt at forestille sig. Jeg har flere gange været overvældet. Tro mig på mit ord.

Ligeså har jeg prøvet at bide det i mig og bare knokle på uden tanke.

Ingen af de to løsninger gør en lykkelig. Ingen af dem får problemerne løst.

Hvis du får tid kan jeg forklare dig om Jordnødderne og Elefanterne. Det kunne nok hjælpe. Tro det eller lad være. Det er et trick, som virker. Efter et lorteliv og mange års intens psykolog, så lærer man sig nogle uundværlige tricks.

Du ved det ikke om mig, men det gør det ikke mindre sandt

Normalt kan jeg tale, men du er lidt fantastisk og det gør det lidt svært. Øv... men kram... holder af dig...

Torso Amputation

søndag den 31. januar 2010

CP's første optræden

Så har Cunt Puncher sku optrådt for første gang. Det har været en noget speciel oplevelse. Vi spillede iført morgenkåbe, underbukser og jeg havde min maske på, der ligner en and.

Vi spillede elendigt. Jakob spillede lidt forkert i første nummer, og vi kunne ikke høre hinanden, så det var svært at få rytmen til at hænge sammen og jeg var ikke til megen gavn for at hjælpe på det. Tror dog, at de fleste syntes, at det var meget hyggeligt.

Helmer, en af min mors gamle venner, kom for at optage vores koncert, så nu har det på optagelse. Det er lidt sjovt. Ved ikke helt om jeg skal være stolt eller om jeg brude græde blod.

Vi spillede kun omkring 5 numre ud af de 12 havde planlagt, men fuck det, vi var awesome og er blevet inviteret til at spille til to 18 års fødselsdage. Den første, hos popdrengen Elias, kan vi desværre ikke komme til, da vores trommeslager selv har fødselsdag der, men den næste, hos Guitaristen i Capacity, skal vi klart spille!

Capacity stod for mega lækker opvarmning. De spillede en masse af deres egne numre, som er noget god habil rock'n'roll, et enkelt Coldplay cover, en masse DAD og et enkelt Metallica nummer. De var super nice!

Her optræder vi med en totalt forfejlet udgave af "Top Cunt". Det er halvt impro. Virkelig CP style


Alt i alt fee fest

torsdag den 28. januar 2010

Preteen Pornstar

rape is cool
soldiers are cool
women are things
guns are cool
rape is cool
women are things
guns are cool
this is not brainwashing

the guttersaint

Dette er skrevet af den 13-årige pige Suzane Baker, der er hoved"manden" bag det elektroniske musikprojekt Preteen Pornstar.

Musikken er vildt fed, men man kan ikke undgå at føle sig klam når man hører det... men ja... musikken er virkelig top nice! især nummeret "wieczność" og "wisława szymborska's cat in an empty apartment" fra albummet Fake Ending.

Alt hendes musik kan lovligt downloades på hjemmesiden http://www.preteenpornstar.com/preteen/_landing.html

Bare rolig, man bliver ikke ikke hentet af CIA... fed musik

tirsdag den 26. januar 2010

Hvorfor erindre?

Fra nu af vil jeg engang imellem dele en lille del af min fortid med jer.

Hvorfor egentlig erindre? hmm... godt spørgsmål. Havde det ikke være bogen "på myrernes fodsti", havde jeg nok heller ikke gjort det.

Tror man bliver et bedre menneske af at genopleve smerter og glæder fra det forgangne!

Har allerede skrevet Erindring 1. Læs endelig...

Erindring 1: Sang igennem telefonen

Jeg husker tydeligt, at du sang til mig igennem telefonen. Hvor gammel var jeg? 2 eller 3 tror jeg. Det var i hvert fald ikke rart at skulle være væk fra dig så længe. Ikke at de ikke tog sig godt af mig, dem jeg var ved. Det passede godt på mig og trøstede mig, men det er jo ikke det samme, vel?

At miste en forælder kan man overleve. Det har da været hårdt, men at en bliver taget uretmæssigt fra en er virkelig slemt. Jeg tror umiddelbart at dette er de værste minder fra min barndom overhovedet. Den tid du var på hospitalet var forfærdelig!

Hvor tit kunne jeg se dig? Hver 2. uge? Hver 3. uge? Jeg husker det ikke. Ej heller husker jeg hvor længe du var væk, men jeg husker det som længe. Meget længe.

Jeg har de forfærdeligste billeder derfra printet i min hukommelse. Dog kun af der hvor vi ventede på at få lov til at se dig. At se dig var rart, men at skulle fra dig igen var forfærdeligt. Jeg tror aldrig jeg har grædt, som i den tid du var der.

Vi snakkede sammen i telefonen. Jeg husker tydeligt vores lange samtaler. Din stemme var trist, men du prøvede dog at lyde glad. Jeg var så glad for at høre fra dig, men så bange for at talen skulle stoppe. Måske er det derfor jeg hader at snakke i telefon? hvem ved! Det eneste jeg vidste var at du stadig var der, men dog vidste jeg at du ville lægge på og så ville der igen gå lang tid før jeg igen ville høre fra dig!

Der var en bestemt sang, som stadig giver mig tåre i øjnene. Du plejede at synge den for mig der i telefonen. Det er en Halfdan Rasmussen. Den er så sød og uskyldig, men det er først nu, ca. 15 år efter, at jeg kan holde ud at høre eller tænke på den.

Når du sang, vidste jeg, at du snart ville lægge på, derfor ville jeg, mens du sang, tude som pisket, men du ville stille synge videre. Jeg ville ikke have undværet det, da det var en af den 2-3-årige Yonatans få faste holdepunkter, den sang.

Sangen lyder således:
Nede i de varme lande
hvor de vilde løver bor
sidder negerpigen Sanne
hun har krusedulle hår
Hun har bolsjer i sin takse
og et lille ur af blik
og på bunden af en flaske
har hun 14 myggetsik

Det vil sikker undre visse
Professorer i logik
hvorfor Sanne gemmer disse
Afrikanske myggestik
men en god forklaring findes,
mere skal man ikke ha',
hun er bange for at hendes
myggestik skal stikke af

Det er jo nok kun mig der kan se hvor forfærdelig den sang er? men det er jo nok minderne i det.

Jeg snakkede med min mor om dengang idag. I starten var det fint nok, men den tid var så forfærdelig, at hun efter lidt tid sagde at nu ville hun ikke længere snakke om det.

Det var ikke første og ikke sidste gang vi skulle blive skilt, men det var dog nok den værste, men vi er jo overlevet! Hvis ordsproget "What doesn't kill you only makes you stronger" passer, så må jeg på en eller anden måde være umådeligt stærk og det samme må du!

Damn, vi skulle igennem meget for at nå her til, men vi er her vel så småt.

Sådan erindrer jeg.

søndag den 24. januar 2010

Det lettede (den gode gylp)

Indlæg er random, top nice og på eget ansvar <3>

Havde en god aften igår! Tak til Silas og Jakob for at være fulde med mig! - Det hjalp

Sådan livsmodet genfundet og nu har jeg opnået en nærmest buddhistisk sindstilstand, hvor at lige meget hvad der sker skal det nok gå. Mine illusioner er på bruddets rand, men fuck det - what doesn't kill you only makes you stronger! Wuhu... det kunne jo ende med at man blev lykkelig engang, men who knows.

Glem hvad jeg sagde om piger igår - De er dejlige!

Mit nu ret langvarige cølibat har haft en sjov påvirkning på min hjerne, jeg bliver lidt klammere end normalt, men fuck det, der er ting der er vigtigere. Mit cølibat har været frivilligt, og i starten ret ubevidst. Gad bare ikke fjolle rundt som jeg plejer, jeg tænker "hey der må sku være noget bedre der ude, noget der er 4real"... ja... så jeg stoppede med at fjolle... Det er ikke fordi jeg ikke har haft muligheden, you know me, men ja... gider ikke det fjol før jeg ligesom finder noget rigtigt... nå ja... nok om mit sexliv...

En ting der gør mig meeeega glad at the moment er det faktum at vi er ved at få gang i noget musik der lige er niveauet over CP. Mr. Feegaard, Jakob og jeg er gået igang med at øve sentenced to burn af Cannibal Corpse, så nu bliver det seriøst og brvtall! Yeah...

Fik vist i min fuldskab skrevet til en del mennesker igår. Det var ret hyggeligt, synes jeg.

I nat sov Silas på Jakobs sofa, mens jeg sov på en madras på gulvet. Han snorkede i 3 minutter og det lød som nogle små trommehvirvler! Det var awesome og så snakkede han i søvne om en and. Double nice! Jakob sagde at den slags var blog-materiale, så nu kommer det med.

Ihhh.,. jeg er glad og piiige vær ikke bange, jeg er ikke den store stykke ulv. Jeg er mere den lille rødhætte og jeg er sød inde på midten. I guess... Du til gengæld er måske ham skovhuggeren der reder mit blødende hjerte, eller what not... Men i hvert fald, så er du rar! Ae ae og no matter what kan jeg godt lide dig... ihh... huuuu

Ny intern joke!:
"så brækker skaftet", hvis du "et eller andet" så brækker skaftet. Den kan bruges ligesom "så dør baby", den er bare mere epic og den er taget fra mythbusters! Awesome...

Silas og jeg åd mega meget fastfood, så har en mega klam mavefornemmelse. (read: lax er en rørig spise (WTF))

Kærlighed og Kayyy-ozzzz!

Her er videoen til Sentenced to Burn med CC



fredag den 22. januar 2010

Tanker om intet

Puha... lige nu er det sku ikke så sjovt at være mig. Det som jeg så længe havde troet var rigtigt er nu begyndt at virke mindre rigtigt. Er skridtet fra mine gamle tanker og forestillinger til den rigtige virkelighed så lang? Hmm... pige

Vel spurgt. Eller ikke... Jamen hvis ikke dig hvem så?

Igen vævende as shit. Kan ikke finde ud af det lige nu.

Bliver nødt til at være nedern og tyge til det fantastiske middel, nemlig citering af Kierkegaard. Dette fine uddrag fra "Diapsalmata" beskriver meget godt mit uudtømmelige livsmod:

"Gift Dig, Du vil fortryde det; gift Dig ikke, Du vil ogsaa fortryde det; gift Dig eller gift Dig ikke, Du vil fortryde begge Dele; enten Du gifter Dig, eller Du ikke gifter Dig, Du fortryder begge Dele. Lee ad Verdens Daarskaber, Du vil fortryde det; græd over dem, Du vil ogsaa fortryde det; lee ad Verdens Daarskaber eller græd over dem, Du vil fortryde begge Dele; enten Du leer ad Verdens Daarskaber, eller Du græder over dem, Du fortryder begge Dele. Troe en Pige, Du vil fortryde det; troe hende ikke, Du vil ogsaa fortryde det; troe en Pige eller troe hende ikke, Du vil fortryde begge Dele; enten Du troer en Pige eller Du ikke troer hende, Du vil fortryde begge Dele. Hæng Dig, Du vil fortryde det; hæng Dig ikke, Du vil ogsaa fortryde det; hæng Dig eller hæng Dig ikke, Du vil fortryde begge Dele; enten Du hænger Dig, eller Du ikke hænger Dig, Du vil fortryde begge Dele. Dette, mine Herrer, er Indbegrebet af al Leve-Viisdom"

Ja jeg spreder min galde, men fuck af... Arg arg arg... hmm...

Du er sød, men jeg er en nar. Du er smuk, men jeg er blot ikke værdig. Nu bliver jeg sentimental. Fuck sentimentalitet. Hader det. Bestemte mig for at skrive, så jeg ikke ville gå hen og blive øksemorder pga. min eget dumhed og latterlige svaghed.

Igen vil jeg, grundet min egen inkompetence citere Kierkegaard. Her er emnet sentimentalitet. Ad...

"Lax er i og for sig en meget delicat Spise; men naar man faaer for meget deraf, er det skadeligt for Helbreden, da det er rørig Mad. Da der derfor engang i Hamburg blev fanget en stor Mængde Lax, befalede Politiet, at enhver Husbonde kun maatte give sine Tjenestefolk Lax eengang om Ugen. Det var at ønske, at der maatte udkomme en lignende Politiplakat angaaende Sentimentalitet."

Aldrig mere noget. Blah Blah blah... frustration...

Jeg savner sku ham Yonatan der havde styr på det shit, men han er long gone. Aldrig mere piger. Men der er så mange og de er så søde! Døøøø...

Gider ikke mere tænke - Aldrig mere tænke.

Hvis jeg kommer meget længere ud begynder jeg på aforismeskrivning og kommer jeg helt langt ud bliver det Haiku digte. Så be ware!!!!

torsdag den 21. januar 2010

Av, ih åh og pige

Så har man været på arbejde og man har åbenbart løftet noget forkert, så ny ligger man paralyseret i sin seng med utrolige smerter. Min mor har stablet en masse puder op, så jeg ligger sådan, at jeg ikke lægger vægt min det nederste stykke af min ryg. Jeg ligge og med en varmedunk på, da det hjælper meget med at løsne op i musklerne.

av av av av!

Noget helt andet, jeg blev bedt om at opdatere min blog oftere. Så vil prøve på at skrive mine mange idéer ind når jeg får dem. Men jeg kan jo opdatere lidt på forskellige ting nu hvor jeg skriver.

Jeg er gået igang med at skrive en historie om en dreng der får en kæreste på en meget sjov måde, nemlig mens han er i koma. Tro historien bliver spændende, så glæd dig til at læse den.

Ting jeg har overvejet at skrive blogs om, men som jeg ikke har fået gjort, er f.esk. alkoholikeren på mit arbejde der fortalte mig sin livshistorie, da jeg opdagede at isen var fyldt med mennesker eller da Ida fra min klasse spurgte om jeg ville danse Lanciers med hende i 3. g, det gjorde mig glad.

For at skabe noget intertekstualitet (læs: "tekster der kommunikerer med hinanden"), så vil jeg blot kommenterer at jeg synes at du er pæn! Men ja... tror ikke at nogen fatter denne reference, men det gjorde jeg.

Slutteligt vil jeg blot ønske alle hjerteligt tak fordi de er så søøøøde!

søndag den 17. januar 2010

Sommer sommer sommer

Ønsker at det snart igen skal blive sommer.

Jeg ønsker mig at genopleve Roskilde Festivalen og fantastiske ting, som Mull og Mias fødselsdag, at sejle rundt i en båd, at lave mad på grill, at drikke sig fuld i en skov, at bruge hele dage hos Mikkel og kunne blive oppe hele natten uden at de blev mørkt eller koldt.

Mine mål for denne sommer bliver, at komme til Wacken Open Air, at blaffe ud i Europa, måske med Emma, og at nyde alt i fulde drag. Glæder mig, glæder mig, glæder mig!!!

Blaffe, blaffe blaffe og opleve verden!

Nu vil jeg poste en masse random sommermusik





lørdag den 16. januar 2010

Sommersang!
Jeg elsker elsker elsker det fantastiske band "Ska-P" og især deres sang "Los Hijos Bastardos de la globalización" (globaliseringens uægte sønner). Hvordan kan man ikke elske bandingen mellem reggae, mexicansk folkemusik og rock med et lille præg af punk! Nam nam... det er egentlig ret glad musik, men teksterne er anderledes alvorlige.

Jeg vil så lige fortælle den historie, som "Los Hijos Bastardos de la globalización" fortæller. Den er god og sørgelig, men utroligt sand. Der er tale om en blanding mellem genfortælling og oversættelse af sangen, som jo er på spansk.

Jeg starter min dag når solen står op
Jeg er kun 12 år gammel og bor i en anden verden en dig
Mine små hænder producerer tusindvis af stykker legetøj,
som andre børn kan lege med

Jeg er det virkelige offer for et vanvittigt spil
Markedsøkonomi udnytter mit kød
Storproduktion der giver velfærd
Holder millioner børns som slaver, fordømte, børneslaver

Jeg kender ikke til globalisering
Jeg kender ikke til menneskerettigheder
Jeg er en brik i det store puslespil
Jeg kender ikke til globalisering
Jeg kender ikke til menneskerettigheder

Jeg er et enkelt led, din gud vrede

Jeg forurener med ligegyldighed
som robotmaskiner der producerer non-stop
Et klart eksempel på hvilken gud der skal tilbedes
Målet helliger midlet for jeres pengegud, penge gud

Jeg kender ikke til globalisering
Jeg kender ikke til menneskerettigheder
Jeg er en brik i det store puslespil
Jeg kender ikke til globalisering
Jeg kender ikke til menneskerettigheder

Jeg er et enkelt led, din gud vrede

forbandet - udnyttet
Gemmer du dig? Fortæl mig hvorfor!
Skammer du dig? Fortæl mig hvorfor!

Hvordan kan vi ændre denne situation?
For din søn, til hvem jeg dedikerer denne sang,
var der ingen læ og alle var ligeglade
I vesten hører man ikke hans gråd,
så længe virksomhederne får overskud
For lidelsen er der kun apati
Det er en lov lavet af disse firmaer

forbandet - udnyttet

De er globaliseringens uægte børn
Tænk over det, Jeg er ikke ligeglad med
globaliseringens uægte børn
Tænk over det, jeg er ikke ligeglad med den slavehær, som globaliseringen fostrer

Min rejse fortsætter i solnedgangen
Jeg er 12 år og lever i stadig elendighed

Sådan det var så en lille sang om verdens elendighed. Men smuk er den og musikken er genial. Ville bare lige dele den med verden.




mandag den 11. januar 2010

At ønske døden, whisky lullaby og Sisyfos

Dette indlæg kunne ligeså godt hede Camus og Country, men det gør det ikke. Læs, lær!

Det underlige er jo ikke hvorfor nogle mennesker vælger, at begå selvmord, er det? Er det ikke hvorfor vi vælger at holde os i live?

Vi er intet andet end ligegyldige brikker i et spil vi ikke har indflydelse på. Alt er stort, stort, stort og ligegyldigt. Men vi fortsætter dog med, at skubbe stenen op af bjerget kun for at se den falde ned igen. Først i døden sættes vi fri fra vores sisyfosarbejde. Det er alt sammen meget fint.

Camus påstår, at når man så har indset dette og indset at skæbnen er i vore hænder, så bliver man lykkelig. Nu er vi klar til at bære denne skæbne. Wuhu... Ifølge ham har mennesket "viljen til liv". Hvad skal det nu betyde? Men han må have ret, for faktum er at vi ikke alle har slået os selv ihjel og at de færreste endda overvejer det.

Jeg vil da også stærkt fraråde den slags med selvmord, er sikker på at døden er totalt opreklameret og kun for gamle menneske.

Jeg har dog udarbejdet en guide til at klare sig igennem live, opstillet i punkt form:
  1. Erkend absurditeten i tilværelse og indse at intet giver mening
  2. Del denne viden med alle, da du er blevet etiker har du ret til at moralisere
  3. Bliv så alkoholiker for, at kunne klare denne intetsigende verden
  4. Dø da i alkoholens søde glemsel
Nu skulle du være rustet til at gå ud i verden

Brad Paisley beskriver fint i sin sang, the Whiskey Lullaby, hvordan vi kan få en hjælpende hånd til at glemme den forfædlige verden:

She put him out like the burnin' end of a midnight cigarette
She broke his heart he spent his whole life tryin' to forget
We watched him drink his pain away a little at a time
But he never could get drunk enough to get her off his mind
Until the night

He put that bottle to his head and pulled the trigger
And finally drank away her memory
Life is short but this time it was bigger
Than the strength he had to get up off his knees
We found him with his face down in the pillow
With a note that said I'll love her till I die
And when we buried him beneath the willow
The angels sang a whiskey lullaby

The rumors flew but nobody know how much she blamed herself
For years and years she tried to hide the whiskey on her breath
She finally drank her pain away a little at a time
But she never could get drunk enough to get him off her mind
Until the night

She put that bottle to her head and pulled the trigger
And finally drank away his memory
Life is short but this time it was bigger
Than the strength she had to get up off her knees
We found her with her face down in the pillow
Clinging to his picture for dear life
We laid her next to him beneath the willow
While the angels sang a whiskey lullaby

Flyv som vinden flyver flyvsk over bjerget! og det der

søndag den 10. januar 2010

Hvem der bare havde gud

Vi må idag anerkende, at livet er meningsløst og at vi i os selv er ubetydelige. "Gud er død" sagde Nietzche, og med de ord indledte han et nyt kapitel af historien. Vi havde altid haft gud og med ham en grund til at leve. Vi skulle følge hans og opnå frelse.

Dengang var at bedre. Der var en mål med livet og kun én rigtig måde at gøre tingene på. Hvem der bare ikke behøvedes at tænke.

Hitler gav folk muligheden for at blive fri for, at tænke. Det gjorde ham populær blandt masserne. Sovjetunionen havde sammen fantastiske kvalitet. Tankeløshed. Men nu er både det 3. rige og moderlandet faldet og sandheden kom frem, illusionerne blev brudt.

"Gud er død" handler jo heller ikke om guds fysiske død, men om bruddet med illusionerne. Bliver idag tvunget til at bryde med illusionerne og konstant bliver vi kastet ud i eksistentielle spørgsmål. Hvis vi havde een bog at kigge i eller een mand at spørge til råds ville det hele være nemmere og bedre.

Vi har idag friheden! Vi er fordømt til frihed! Med frihed følger der et ansvar, men tager vi det på os? Svaret er desværre nej. Demokratiet giver os frihed til selvbestemmelse, men kun ansvar inden for den lov der er skrevet i nogle bestemte menneskers interesse. Har vi den fornødne viden og indsigt til at sætte krydset rigtigt? Svaret må altid være nej... vi ved intet om noget, da alt er blevet for komplekst.

Vi er nødsagede til, at acceptere at livet er absurd og at vi ingen indflydelse har. Vi er ligeledes nødsagede til at fortvivles og så synke ned i den fortvivlelse. Dybt, dybt ned. Når vi er der nede må vi pine os selv med vores betydningsløshed. "DU ER INTET! JEG ER INTET! VI BETYDER INGENTING!". Råb det! Forstå det! Fat det og få det helt helt helt ind under huden. Først når du ikke længere bare tror det, men ved at du intet betyder, kan du arbejde med absurditeten, som grundvilkår. Vi skal vide det og komme levende ud på den anden side.

Når vi ved at vi intet er værd kan vi opnå ydmyghed. Ydmyghed overfor andre og overfor resten af verden. Fald dog ikke tilbage på de gamle illusioner, for da vil alt være spildt. Skab dig ikke nye illusioner, for så vil alt hvad du har været igennem være spildt tid. Gør dig fri og opnå den vigtigste af alle evner "Proportionssansen". Først når du er frigjort fra illusionerne kan du måle og forstå tings sande proportioner.

Den evne giver dig mulighed for, at vide hvilke kampe der er værd at tage og hvilke der ikke er. Endnu vigtigere giver det i yderste konsekvens evnen til at vide hvad man skal gøre og hvordan man skal gribe den store, absurde, rodløse verden an.

Held og lykke med fortvivlelsen.

søndag den 3. januar 2010

Udnyttelse

At udnytte andre mennesker er din spidskompetence!
Manipulation, løgn, bedrageri.

Det piner mig at se hvordan du ødelægger nogle af de sødeste, smukkeste og mest godhjertede personer jeg nogensinde har mødt!

Dun spinder folk ind i et spind af manipulation. Du har fundet ud af hvordan du gør dit liv nemt:
1) Man udviser totalt narcissisme, for at skjule ens totale mangel på selvværd.
2) Man fortæller historier om hvilket "helvede" ens liv er og efterfølger det med sætningen 'men du skal ikke have ondt af mig, jeg er jo så vandt til det"
3) Hvis folk stiller spørgsmålstegn ved sandheden i det man siger, kan man jo altid bombardere dem med skyldfølelse, for at de igen kan få medlidenhed og så slutte af med sætningen 'men det er jo lige meget, jeg er jo så vandt til det'

Man skulle tro at du havde læst "teenage manipulation for dummies"

Drenge manipulerer du med sex, piger manipulerer du med medfølelse. De heldige får lov at prøve begge dele. Du spinder folk ind i dit spil indtil de ikke længere kan se ud og ikke fatter hvad det er du gør ved dem.

Du får dem til at adlyde dit mindste vink. Du gør dem til slaver. Din "smerte" er det der gør, at de er blinde for virkelighed. Du roder dig ud i problemer, så fol kan få medfølelse. Jo mere medfølelse, jo mere kan du udnytte dem. Jo mere du udnytter den jo mere opmærksomhed får du.

Derfor har du ALDRIG ønsket dig at komme ad af dine problemer! Du skaber problemer omkring dig, for at få folk til at springe for dig.
Du er en junkie og dit stof er andre folks opmærksomhed.


attention whore er et mildt ord, psykisk vampyr er mere rammende.

Du er kold kynisk og beregnende. Folk er dit legetøj. Deres følelser er som en leg for dig. Når det ikke længere er sjovt, når du ejer dem, stopper legen og de bliver reduceret til eksistenser af din nåde; de skal prise sig lykkelige for dit selvskab, derfor gøre alt for at bevare din nåde!

Dem der falder for dit trick, er også dem der bliver mest sårede når de opdager, hvor koldt og beregnende du udnytter dem. Pas på hvad du gør ved dem.

Den dag jeg ser dig uden din 'jeg er verdens hersker' eller 'jeg er ynkelig' facade, kan de være, at der er håb, men det spil du nu spiller, giver jeg intet for!

Det er ulækkert! FØJ!

lørdag den 2. januar 2010

Dødsangst

Frygter fostret mon sin fødsel,
Skræmmende ny og uundgåelig?
Men fødsel er jo start på liv,
er frygten så forståelig?

Den stille væren i det varme vand
er blot et skridt på vejen,
men gør det den mon mindre sand?

Skal man frygte fødsel i smerte og blod?
Eller er det blot ofret for lykke?
Er livet så det endeligt gode?
Eller det af vejen blot et stykke?

Barn ser moders smil og glæde
det er den første lykke
lagt i krybben svøbt i klæde

Livet fik vi af ham forærende
Gud den allestedsnærværende
Men livet er kun kort
og Han er altfortærende

Barn ser moders lig og død
det er den første død
bliver voksen i en verden af blodigt kød

Barnet døde og der blev en mand
Døden frygtes nok af alle
varsomt tager han hvert et skridt
han ved at selv den stærkeste skal falde

Går gennem livet fuldt af frygt
der skal altid passes på
vid dig aldrig sikker, i en verden så forrykt

Gennem livet som foster i sin moder
tryghed i en boble af angst
Verden er ond og tilfældig
Egen frygt skræmmer væk hver en fangst

Livet river væk alt hvad man kender
Intet kan beholdes, alle dør,
familie såvel som venner

En dag må man indse at livet er ondt
og døden ikke er at frygte
man må tage den viden og holde den op
bruge den, som sin lygte

Hvis man skal finde vej
i det uendelige mørke
man har skabt om sig

Nu kan du endelig gøre dig fri
hvis du har kræfter til lyset at bære
ingen kan stoppe dig, på nær dig
selvom lyset i starten vil skære

Blindhed er nemt, klarsyn hårdt
Når porten til frihed står på klem
kigger de fleste desværre bort

Grib dette lys og gør dig fri
gør gud og skæbnen til grin
lav dit eget mål og med
så kan der skabes en verden så fin

Frygt for døden er foragt for livet
Når intet verdsligt kan nydes
Når dette vides, så bliver vi stærke
og alle illusioner brydes

så indses da at gud er død
der er intet helvede at frygte
da har aldrig vinen smagt så sød

Når døden ikke længere frygtes
Frygtes ej heller livet
For hvem ved hvad der sker der efter
Intet kan længere tages for givet

Læn dig ikke tilbage, vær ikke ødsel
dette er stadig ingen leg
du har fået et nyt liv, dette er en ny fødsel

Skab dig en væren, et mål, et liv
som du helt og holden kan bære
ret dig op og bær det stolt
gør dig og dit mål nu ære

Aldrig igen skal du tage del
i verdens elendighed
Du er nu hel

Frygt ej døden
frygt ej livet
disse ord er nu en gave
du dig selv har givet

Porno

Det er gået op for mig, at jeg er faldet i. Bruger blogging til at tilsvine verden med sit ligegyldige følelsesliv, som alle andre bloggere. Jeg vil opnår afhængighed og blive prætentiøs og ukultiveret, som alle andre.

Lorte fucking skodlort.

Hvis hun bare ville danse

Sad med min lille søde fine bedårende niece på 4 måneder og sang tilfældige børnesange med hende fra CD'en tusindvis af is. Hun er nok den smukkeste baby i verden.

En af sangene hed "Hvis bare hun ville danse". Jeg tager mig selv i at komme til at tænke på en pigge, da jeg hørte den sang. Det er jo forfærdeligt, at den slags forelskelse bare skal forstyrre en hele tiden.

Det er så tilpas plat, at jeg måtte dele det med verden.

ingen af billederne passer; jeg har ingen grå hættetrøje og hun har ikke bøjle og ja... fuck det... det er plat og jeg er forelsket... okay?

Hættetrøjen den er grå
Hun har lige fået bøjle på
Solen skinner, når det regner
Og jeg ser på hendes fregner

Men hun ser den anden vej
Griner højt med karl og kaj
Det er storebrorens venner
Nogen vi andre ikke kender

Hvis hun bare kunne se mig
Ku' jeg også være sjov og småsej
Jeg er ikke til at standse
Hvis hun bare ville danse

Nu er festen snart forbi
Hun er den, jeg allerbedst kan li'
Men hva pokker skal jeg gøre
Når jeg ik' engang kan spørge

Hvis hun bare kunne se mig
Ku' jeg også være sjov og småsej
Jeg er ikke til at standse
Hvis hun bare ville danse

Jeg snakker lidt med hendes mor
Leger med hendes lillebror
Bærer pizzaæsker ud
Ønsker ved et stjerneskud

Hvis hun bare kunne se mig
Ku' jeg også være sjov og småsej
Jeg er ikke til at standse
Hvis hun bare ville danse